Bischofliche Weinguter Trier – Trittenheimer Apotheke

239,00 kr.

Denne ”Großes Gewächs” fra Mosel er intens og fyldig, mineralsk og urteagtig i næsen med aromaer af ferskner og hvide frugter, aromaer der fremhæver den typiske karakter af dette særlige sted, og disse fantastiske marker hvor druerne gror. Vinen har en sublim finesse og efterlader et ”aftryk” i ganen og en lang finish. En stor vin, med en fantastisk aromatik og en afbalanceret mineralitet, intens og kort opsummeret, en fantastisk Riesling.

Beskrivelse

Hos Bischöfliche Weingüter Trier er bæredygtige dyrkningsmetoder en grundlæggende del af det, at lave vin. Filosofien går ud på at beskytte jorden, og hjælpe vinstokkene med at finde den rette balance til at levere perfekt modne druer.

Druerne til enkeltmarksrieslinger kommer fra en selektiv høst, en skånsom forarbejdning af druerne og gæring i Moselfuder. Druerne ligger på gæren indtil august/september året efter høsten. Herefter kommer en perfekt sensorisk analyse og efter godkendelse af kældermesteren fyldes de på flasker med naturkork.

Vinmarken – Trittenheimer Apotheke er en af de bedste stejle skråninger i Mellem-Mosel. Karakterfulde rieslinger med sublime aromaer vokser på den flade skiferforvitrede jord. Daniel Deckers beskriver vinene fra den “majestætisk stejle vinmark” som mineralske, elegante, aldrig fede og med en subtil note af friske krydderurter.

Navnet “Apotheke” kan ikke spores tilbage til en særlig sundhedsfremmende effekt af vinen, som det antages mange steder, men snarere til navnet “Abtsberg” eller “Abteiberg”, som henviser til en stiftelse af Trier-benediktinerne.

GROSSES GEWÄCHS – “Fusswingert”

Det fulde navn på denne parcel til vores GROSSES GEWÄCHS i det berømte Trittenheimer Apotheke er “Hinter’m Fahrhaus im Fusswingert” og beskriver dermed allerede placeringen ganske præcist: Den ligger direkte på Moselbroen, der forbinder Trittenheimer med Leiwen-siden og repræsenterer indgangen til hovedstien på den stejle skråning. Vores Fusswingert nyder godt af den store vandoverflade i Mosel-sløjfen og den optimale eksponering for solen. Det skyldes, at solens varme reflekteres tilbage i vinmarken, hvor den lagres i skiferstenene. En god vandforsyning sikrer også, at vinstokkene ikke mangler noget. Lave udbytter sikrer endnu højere kvalitet, og omhyggelig selektiv håndhøst i flere omgange sikrer, at kun de bedste druer bliver brugt.

Producenten Bischöfliche Weingüter Trier opstod ved fusionen af tre legendariske vingårde, og det afspejler sig også tydeligt i både vine og logo. Siden 2011 årgangen kombinerer logoet våbenskjoldene fra alle tre vinslotte og understreger visuelt triaden Bischöfliche Weingüter Trier.

De enkelte vinmarker langs floderne Mosel, Saar og Ruwer er på mange måder helt specielle og inkluderer mange internationalt anerkendte navne. Bischöfliche Weingüter Triers historie rækker århundreder tilbage i tiden. En tid hvor de bedste vinmarker ofte var i kirkens besiddelse. Det er også tilfældet for Bischöfliche Weingüter Triers marker, der er resultatet af en sammenlægning i 1966 af tre ”bispelige” vingårde, der oprindeligt blev stiftet i hhv. 1773, 1840 og 1851. Vinmarkerne ligger således i hjertet af de bedst kendte områder i regionen.

I dag er regionen synonym med store vine, der får dig til at smage og føle den tætte sammenkobling af historiske, naturlige og menneskelige faktorer med hver dråbe.

"MATCH MED MADEN"

Passer godt til

Okse

Gris

Kylling

Lam

Fisk

Vildt

Vegetar

Aperitif

Ost

Pasta

ANDRE SPÆNDENDE PRODUKTER

Scroll to Top

BEKRÆFT DIN ALDER

Vi kan kun sælge alkohol til personer over 18 år. Bekræft venligst din alder herunder.

Er du over 18 år?

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.